Julehilsen 2018

- 12/12/18
Julehilsen 2018                         
 
Året, som snart rinder ud, medførte en fornuftig udvikling for Prodan.
 
2018 har på flere områder været bedre end det forgangne. Selvom vi befinder os på et meget konkurrencepræget marked, har vi som en god og sammentømret organisation, opnået fornuftige resultater. 
 

2018 bød på høj kvalitet og stor fleksibilitet indenfor spåntagning, plade-, sværgodsbearbejdning og svejsning 

I løbet af året har vi sagt goddag til mange nye kunder. Sammen med dem og alle de gode ”gamle” kunder, har vi formået at nå flere af de opstillede mål. Kunderne kræver fortsat korte leveringstider, høj kvalitet, stor fleksibilitet og produkter til konkurrencedygtige priser. 
 

Kvalitetssikring, procesoptimering, automatisering, og videreuddannelse af vores medarbejdere har været i fokus

Også i år har vi arbejdet med automatisering og procesoptimering, men det er en løbende proces som vi målrettet og kontinuerligt arbejder med. For at sikre, at vi hele tiden lever op til omgivelsernes og egne krav, har vi i årets løb foretaget investeringer i den nyeste produktionsteknologi.

Vores dygtige medarbejdere har været i fokus, og vi har arbejdet på at blive endnu dygtigere over hele linjen. Vi er stolte af vores medarbejdere, der altid er klar med en hjælpende hånd, og sætter en ære at lave sit arbejde bedst muligt - hver gang. Der skal også lyde stort tak til personaleforeningen, der igen i år har planlagt en håndfuld skønne aktiviteter, der styrker det sociale liv både i og uden for arbejdstiden.
 

Vi ser frem til et spændende og udfordrende 2019 hos Prodan og i resten af verden

Indgangen til 2019 ser spændende, men også udfordrende ud. Flere såkaldte eksperter spår, at den hjemlige vækst forbliver uforandret. Det fordrer dog, at der bliver indgået handelsaftaler mellem de ”store” økonomier i verden, ligesom der opnås en god og afbalanceret Brexit-aftale mellem EU og Storbritannien. 
 
Størstedelen af vore kunder forudser neutral til moderat vækst, hvilket også afspejler Prodans forventninger. 
 

Glædelig jul og godt nytår ønskes I fra hele Team Prodan

Julen er tiden som mange sætter i familiens tegn. Det er en rigtig god tradition, som vi alle bør værne om. Specielt i en udfordrende tid, hvor mange har en stressende hverdag. I sådanne situationer skal der være overskud til at give hinanden nærhed.

Sluttelig ønskes alle vore kunder, leverandører og samarbejdspartnere og deres kære en rigtig god jul samt et godt nytår med tak for godt og gensidigt samarbejde i det forløbne år.


Tilbage til oversigten